Blog om bøger, fugle og natur

09-12-2018

At modtage en signeret bog er noget helt specielt. Nu har du mulighed for at bestille et signeret eksemplar af en del af mine bøger. Prisen er inkl. forsendelse til Danmark:

FUGLEPERSPEKTIV: Normalpris 260 kr. Udsalgspris 230 kr. inkl. forsendelse.

HALLANDS VÄDERÖ: Normalpris 230 kr. Udsalgspris 195 kr. inkl. forsendelse (få eksemplarer tilbage)

BALLADEN I HAPARANDA - et halvt år i Østersøen og Den Botniske Bugt (Nyeste udgave fra Forlaget Frydenlund): Normalpris 299 kr. Udsalgspris 195 kr. inkl. forsendelse.

OVER SØ OG LAND - fra Østersøen til Göta Kanal. Udsolgt fra forlaget Vadis. Udsalgspris 195 kr. inkl. forsendelse (få eksemplarer tilbage).

ELSKEDE PETER - Anne Franks liv og død. Udsolgt fra forlaget Vadis. Udsalgspris 95 kr. inkl. forsendelse.

KANELREJSEN: Udsolgt fra forlaget Klematis. Udsalgspris 95 kr. inkl. forsendelse. 

TUSMØRKETRÆET. Udsolgt fra forlaget Vadis. Få eksemplarer tilbage. Udsalgspris 50 kr.

Send mig en mail, hvis du er interesseret. Skriv også, hvem bogen skal signeres til. Så mailer jeg tilbage og sender bogen, så snart jeg har modtaget kontaktoplysninger og betaling på MobilePay.

Er du interesseret i andre af mine bøger, er du altid velkommen til at kontakte mig. Har jeg den ønskede titel på lager, kan jeg som regel finde en favorabel pris - med eller uden forsendelse.

10-11-2018

Der er langt fra sommerens badeliv i Sandhamn til efterårets blæsevejr. Vil du have Hallands Väderö for dig selv, kræver det aftale med taxibåd i vintermånederne. Det er alle anstrengelserne værd!

10-11-2018

Så gik turen til Hallands Väderö endnu engang. Boligen ved Fyrpladsen stod klar, men vejrguderne viste tænder, og den trofaste trawler Nanny indstillede sejladsen. Heldigvis gik det nemmere at fortøje den noget mindre taxibåd, så det blev en flot uge med strid blæst, vindstille åndehuller og - ikke mindst - oplevelsen af at være ganske alene på den smukke ø. Billedet er fra de flotte strandenge ved Stora Tånge, hvor man kun har adgang uden for fuglenes yngletid.

Turen var på mange måder et arbejdsophold, for i bagagen lå manuskript til min nye mini-ø-guide, der udkommer i foråret 2019. Man kan sige, at jeg har læst korrektur med fødderne: Alle de beskrevne stier blev gået igennem og tjekket for alt det, man nemt kan overse, når man foretager en ø-vandring ved skrivebordet derhjemme.

Selv om Väderötrafikens billetsalg er lukket for sæsonen, kan du naturligvis stadig købe min Väderöbog som både papirbog og ebog. Bogen hedder 'Hallands Väderö - Naturfortællinger i øjenhøjde'.

06-10-2018

Du kan stadig nå at nyde Hallands Väderö i oktober. Og måske give en hånd med, når der udføres naturpleje på øen? Køerne er nysgerrige, når afbrændes enebær, og snuser sig gerne frem til nye, spændende (menneske)dufte. Snart sejler turbåden Nanny den (næsten) sidste tur i år, og køerne sejler med! Selv om de måske gerne ville, får de ikke lov at komme med på den traditionelle julevandring den 26. december. 

19-09-2018

Sæsonen lakker mod enden på Hallands Väderö. Det er nu, du kan have øen 'for dig selv' - næsten. Vil du opleve den svenske ø i efterårsfarver, er det ved at være sidste udkald. Turbåden Nanny sejler oktober med. Du kan stadig købe min bog 'Hallands Väderö - Naturfortællinger i øjenhøjde' i Väderötrafikens billetsalg. Her kan du læse om efterårs- og vinteroplevelser på den spændende ø. Husk altid at tjekke med skipperen på Nanny, hvis det blæser meget. Der kan være aflysninger, da Hallands Väderö ikke har nogen havn, men lægger til direkte i Sandhamns-vigen. Det er i øvrigt udenfor sæsonen, at sælerne trækker helt ind i Sandhamn, når det blæser fra vest. Husk kikkert!