22-06-2017

To nye bøger undervejs

Foruden min kommende bog, Fugleperspektiv, arbejder jeg på en bog om den svenske klippeø, Hallands Väderö.

Kender du endnu ikke det svenske naturparadis, kan jeg varmt anbefale klippeøen, der ligger lidt nord for Kullen. Her er sletter, gamle skove, klippekyster og en fast sælkoloni, der tæller 1.000 gråsæler.

Man kan nemt gå øen rundt på en dagstur, hvis man da ikke vælger at bo på Skogvaktarbostället, der netop har slået dørene op for besøgende. Læs mere på www.hallandsvadero.se

Begge bøger forventes at udkomme i 2018.