10-07-2017

Endnu en ø til samlingen

En uges sommerferie på Häradskär i Gryt Skærgård er netop slut og kan varmt anbefales. For mere end 20 år siden sejlede vi hér på vej til Haparanda (skærgården omtales i 'Balladen i Haparanda'). Nu har vi genset den fantastiske østsvenske skærgård ved Gryt - denne gang som gæst i én af tre dejlige fyrboliger. Turen fra Fyrudden til Häradskär sker med taxibåd, dvs. 20 minutters sejlads for fuld skrue. 

Hvad er der så at se og gøre? Allerhelst slukke for mobilen, slappe af, nyde det flotte istidslandskab med store, slebne klippeformationer, bade, se en af øens hugorme i øjnene (hvis man tør!) læse og gå ture.

Læs mere om fyrpladsen på: https://haradskarsfyrplats.se/