11-05-2018

Naturen vågner på Väderö

Det perfekte sted at læse korrektur på kommende Väderöbog er naturligvis 'on location'. Sidste uge i april gik turen derfor til Hallands Väderö, hvor alt stod på spring før maj måneds store blomstring. Også Tångakärret stod fuld af vand, skoven fuld af anemoner - og sælerne på skærene rundt om øen manglede heller ikke. Bogen, HALLANDS VÄDERÖ - NATURFORTÆLLINGER I ØJENHØJDE, udkommer ultimo 2018 og vil kunne købes i danske netbutikker, ved Väderötrafikens billetsalg i Torekov og i Caféen i Sandhamn. Bogen bliver på ca. 230 sider og er en personlig fortælling om de storslåede naturoplevelser, der venter på den svenske klippeø nord for Kullen. Bogens historiske kapitler fortæller om øen, der har været i kirkens eje siden middelalderen, men også om de fyrfolk og skovvogtere, der har haft deres dagligdag på øen.