08-10-2019

Christiansø rundt med blok og kamera

Mine naturfortællinger i øjenhøjde er blevet vel modtaget og godt anmeldt, så det er nærliggende at udvide serien med nye fortællinger. I september tog jeg derfor til Christiansø for at samle inspiration til en bog om de dejlige øer, Christiansø, Frederiksø og den ubeboede Græsholm = Ertholmene. Kameraet kom på overarbejde, og det gjorde den smukke færge Ertholm også, når den pløjede sig gennem årets første blæsevejr.